Historie
Victor Cykler er en familiedrevet cykelforhandler som har eksisteret siden 1949 – og den er således en af Odenses ældste. Den nuværende indehaver Ulrik Clemmensen er således tredje generation af Clemmensen-familien.
Victor Cykler blev grundlagt i 1959 af Victor Clemmensen. Og det hele startede i ydmyge rammer i den anden ende af byen - på Nørrebro.
Langsomt, men sikkert steg kundegrundlaget, og 10 år senere – i 1969 – flyttede Victor Cykler ind på den nuværende adresse, nemlig Skibhusvej 146, hvor Skandsen Cykler hidtil havde haft til huse. Skandsen Cykler startede cykelforretning i 1949.
Ved udflytningen til Skibhusvej overtog Jens Clemmensen tøjlerne, da Victor Clemmensen stoppede.
I halvfemserne overtog Jens Clemmensens søn, Ulrik Clemmensen Victor Cykler fra sin far. Jens Clemmensen er dog fortsat aktiv hos Victor Cykler med sin store ekspertise og sit charmerende gemyt.
En ting har dog aldrig ændret sig – og det er Victor Cyklers fokus på kundepleje.
At have tilfredse kunder, som kommer igen og igen er nemlig fundamentet i vores forretning.
Så kig ind forbi Victor Cykler på Skibhusvej 146 og få en god cykel-snak.